En gangbro ved Roskilde Universitet kollapsede tirsdag, da en kranbil kørte ind i broen.
Broen, der ligger på Trekroner Allé, bruges af mange studerende til at komme fra Trekroner Station til universitetet, men at dømme ud fra de billederne, kommer det til at tage noget tid, før det igen bliver muligt.
Det stykke af Trekroner Alle, som ligger mellem de to rundkørsler, er lukket og vil være det længere tid på grund af oprydningsarbejdet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Der var heldigvis ingen personer på gangbroen, da lastbilen kolliderede med broen, og ifølge politiet kom ingen til skade.