Der er mange penge i at spille tennis på højeste niveau.
Men det kan åbenbart også betale sig at sælge noget af det værktøj, som de allerbedste spillere har brugt til at komme til tops.
Således er Rafael Nadals ketsjer fra spanierens finalesejr over Roger Federer i French Open i 2007 blevet solgt på en auktion for 118.000 dollars - svarende til 812.000 danske kroner. Det fortæller Reuters.
Nadal vandt i French Open i 2007 sin tredje Grand Slam-titel og vandt i alt 14 på gruset i Paris.
Ketsjeren, der indtil for nylig har været udstillet på det australske tennis-museum, blev den tredjedyreste af slagsen. En af Nadal’s ketsjere fra Australian Open 2022 gik for 957.000 kr., mens Billie Jean Kings ketsjer fra det berømte “Battle of the Sexes” blev solgt for 860.000 kr.