Det fremgår af en undersøgelse i tidsskriftet 'Evolutionary Psychology', skriver politiken.dk.
Forskere fra universiteterne i Gøteborg og Oxford har nærstuderet 400 kontaktannoncer for at kortlægge, hvem vi helst vil i kontakt med. Og her fremgår det klart, at næsten alle mænd søger yngre kvinder.
Helt præcist var der kun tre mænd ud af 97, der var på udkig efter en ældre kvinde. Blandt mændene i alderen 40 til 59 år var der kun én enkelt ud af 67.
Men tilsyneladende går det også meget godt i spænd med kvindernes ønsker.
14 ud af 16 kvinder mellem 20 og 39 år ledte nemlig efter en ældre mand. Tendensen fortsætter dog ikke hos kvinderne, som den gør hos mændene. Kvinder, der er fyldt 60, leder fortrinsvis efter yngre mænd.
Forskerne forklarer forskellen med, at kvinder i højere grad ser robust økonomi om social status, og den har mændene regnet ud og beskriver sig selv med formuleringer som 'stort hus' og 'økonomisk uafhængig'.
Til gengæld troede forskerne så, at mændene ville være mere optaget af deres partners udseende, men det var ikke tilfældet.
"Når det kommer til fysisk fremtoning viste det sig, at mænd og kvinder tænker ens," siger en af forskerne, Jörgen Johnsson fra Gøteborg Universitet i en pressemeddelelse fra det svenske forskningsråd.
Begge parter var nemlige lige flittige med brugen af ord som 'atletisk', 'smuk', 'køn', 'høj', 'flot', og 'veltrænet', både i det, de søgte, og når de beskrev sig selv.