Tom Cruise har altid været lidt af en damernes ven. Men for meget opmærksomhed fra det modsatte køn kan også være belastende.
Det må Tom Cruise sande, efter han har fået sin egen såkaldte stalker. Han bliver forfulgt af en lidt for hengiven kvinde. Det skriver Lse.co.uk
Cruise har fået den 32-årige Emily Diane Leatherman på nakken.
Kvinden blev anholdt torsdag eftermiddag, da hun dukkede op på Cruises adresse. Ifølge Leatherman var hun inviteret af holdet bag Top Gun-filmen.
Men det er meget usandsynligt.
Hollywood-stjernen John Cusack fik sidste år et tre-årigt polititilhold mod hende.
Kvinden kom på uanmeldt besøgt, og hun skulle have smidt sten, kærestebreve og skruetrækkere ind i hans have.
Dengang forklarede Leatherman sin opførsel med, at hun forsøgte at kontakte Hollywood-stjerner som Cusack, fordi hun ville gøre opmærksom på, at hun for nogle år siden var blevet voldtaget.