Skandale-divaen med de fantasifulde gevandter, Lady Gaga, har været i København hele weekenden. Efter en koncert i Malmø i fredags har hun brugt resten af weekenden på at færdiggøre et nyt nummer i studiet Baby Factory på Nørrebro.
Foruden et nyt nummer forlader Gaga København med fire politianmeldelser på halsen.
Da Gaga lørdag aften forlod studiet for at vende limousinen mod hotellet Skt. Petri stod en Se og Hør-fotograf klar for at få et billede.
Popstjernens fire tro følgesvende af nogle store bodyguards var ikke tilfredse med den ivrige fotografs tilstedeværelse, og det udviklede sig voldsomt.
"De fire bodyguards sprang ud, den ene med en peberspray, og greb fat i hans trøje og ruskede og skubbede ham væk, indtil han kom i sikkerhed i sin bil," forklarer chefredaktør for Se og Hør, Kim Henningsen, til B.T.
Fotografen har nu politianmeldt de fire bodyguards, da det er ulovligt, at bære våben i Danmark. Anmeldelsen bekræftes af politiet.
Kilde: B.T.