Just Dance-sangerinden Lady Gaga har i de sidste par dage slappet af. I lørdags skulle hun have været opvarmning til det britiske band Take That, men måtte i sidste øjeblik aflyse, da hun ikke følte sig på toppen.
Publikum, der var mødt op i Manchester, England for at høre koncerten, fik dog ikke nogen forklaring på den pludselige ændring i programmet, skriver contactmusic.com.
Gaga måtte endnu engang aflyse en koncert om søndagen, da hun stadig var syg.
"Lady Gaga havde det dårligt lørdag og efter at have besøgt lægen, var beslutningen taget, at hun ikke kunne gennemføre koncerten med Take That på Old Trafford i aftes og i aften. Lady Gaga hviler sig efter lægens opfordring, men glæder sig til at optræde med Take That på Wembley næste weekend," siger Lady Gagas talsmand.