Det har været på alles læber det seneste døgn. At Obama fik ram på Osama. Og det er også noget kendisserne har brugt tid på.
Huufington har samlet de bedste.
Lady Gaga, Jim Carrey, Snoop Dogg og Katy Perry er bare nogle af de celebs, der har ytret sig om Osama Bin Ladens død på diverse sociale fora.
Dronningen af kødkjoler, Lady-Gaga synes, det var en god nyhed:
"Er lige landet, ser CNN, sikke et historisk øjeblik i kampen mod had."
En anden ung sangerinde er også med på nyhedsbeatet, nemlig Katy Perry. Hun ytrer sig dog ikke i lige så glade vendinger.
"Jeg tror på retfærdighed....men tror du ikke på, at øje for øje gør hele verden blind."
Perrys tidligere duetmakker, Snoop Dogg er meget patriotisk omkring USA's drab på Bin Laden.
"RIP til alle, som blev taget 9/11. Lad tropperne komme hjem, sænk gaspriserne og lad os leve lykkeligt til vores dages ende."
Der er også de mere humoristiske af slagsen som fx Jim Carreys bidrag til det, der er på alles læber.
"Wow! De har dræbt bøh-manden. Jeg synes nok, der var noget i luften. Bin Laden eraen er slut. Hvad bliver det næste?."
Kilde: Huffingtonpost.com