Inden for de senere år siden har store flokke af bramgæs slået sig ned på markerne ved St. Magleby på Amager. Med deres ankomst er risikoen for såkaldte birdstrikes for fly ind og ud af Københavns Lufthavn steget.
Gæssene holder til på markerne omkring lufthavnsområdet og fuglenes daglige passage gennem flyvekorridorerne mellem fourageringssteder og hvilepladser har udgjort en risiko for lufttrafikken. For at afbøde problemet blev der givet dispensation til at lodsejere og jægere kan regulere gæs ved jagt året rundt, men det blev ikke undersøgt, om jagten reelt løste problemet.
Københavns Lufthavne og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet indgik derfor en aftale om at undersøge gæssenes adfærd i området, og i dag foreligger rapporten ”Rastende gæs omkring Københavns Lufthavn, Kastrup - effekter af fødeudbud og reguleringsaktivitet på antal, bevægelsesmønstre og risiko for flyvesikkerhed” - betalt af Københavns Lufthavne.
Forskningsaktiviteterne blev baseret på feltregistreringer og radar-data for at beskrive gæssenes område- og afgrødevalg, analyser af gæssenes reaktion på regulering gennem jagt, og endelig at gæssenes brug af reservaterne på Kalvebod Fælled og Aflandshage som tilflugtssteder.
Radarovervågning af trækfugle
Gennem radarobservationer kunne forskerne dokumentere, at de store flokke morgen og aften bevægede sig hen over start- og landingsbanerne mellem overnatningspladserne på Kalvebod Fælled og markerne til stor risiko for fly, der landede eller lettede.
Med en ny radar, der er opsat af Københavns Lufthavne på et 15 m højt tårn, kan man spore gæs over det meste af det sydlige Amager, og gæssenes træk til og fra omkringliggende marker kunne derfor følges og registreres af forskerne.
Radaren kan genkende forskellige størrelser af fuglearter og oversætter radarsignalerne til i realtid at kunne fortælle, hvilke fugleflokke, der lige nu er i luften.
Sydamagers position på bramgæssenes trækrute kræver ifølge rapporten opmærksomhed fra Københavns Lufthavne, og brugen af fugleradar som et proaktivt redskab til eventuelt at kunne advare fly er under overvejelse, dog med behov for yderligere "træning" af de såkaldte klassifikationsalgoritmer, som kan genkende fuglearter og -flokke.
Jagt ikke nok
En undersøgelse fra december 2022 til slutningen af maj i et samarbejde med lokale lodsejere og jægere viste, at jagten ikke var tilstrækkelig til at forhindre bramgæssenes fremgang i området.
I tre forsøgsperioder blev det derfor afprøvet, om en intensivering af reguleringsjagten kunne reducere antallet af gæs. Derfor skruede forskerne op for frivillige forsøg med intensiv jagt, først i weekender. Det reducerede antallet af gæs på markerne omkring lufthavnen og antallet af gæs, der passerede flyvekorridorerne i dagene efter. I de efterfølgende forsøg var der imidlertid ikke tilstrækkelig jægertilslutning til at intensivere jagten midt på ugen, og det betød, at gæssene indfandt sig igen i løbet af ugen.
Forskerne kunne vise, at på marker, hvor der blev foretaget hyppig reguleringsjagt, kunne man reducere antallet af gæs, hvilket viser, at en intensivering af jagten kan være en foranstaltning til at holde gæssene væk.
Gæssenes føde kan også være en nøgle til at minimere risikoen, og i rapporten diskuterer forskerne derfor mulighederne for at gøre markerne på Sydamager mindre attraktive for de sultne gæs, herunder mere forpligtende aftaler med lodsejere og jægere, professionel "forvaltning" til bortskræmning af gæs, ændret landbrugsdrift eller plantning af læhegn.