Den 28-årige sanger, der gjorde sig bemærket ved at fortælle, at han normalt sang og spillede for tilfældige forbipasserende på gaden, er nu ved at være klar med sin første plade.
"X Factor har lært mig en masse. Og selvom jeg ikke vandt, føler jeg alligevel, jeg har vundet meget. Drømmen var at udgive et album, og den er nu gået i opfyldelse," fortæller Frederik til Ekstra Bladet.
I og med, at Frederik ikke vandt 'X Factor', er pladen lavet uden om programmet og virksomheden, og det har givet ham mulighed for at tilføje mere af sin egen personlighed og særlige stil.
Titlen på pladen er 'Home is where the heart is', og den udkommer på mandag.