Torsdag aften har maskerede aktivister smadret busskure og tændt ild til skraldespande. Flere hundrede er anholdt, skriver nyhedsbureauet AFP.
25.000 politifolk er udkommanderet til Strasbourg, hvor Nato fredag og lørdag holder topmøde i anledning af den vestlige forsvarsalliances 60 års dag.
Grupper af unge med hætter og tørklæder for ansigtet gik gennem byens forstæder med bannere, hvor der var skrevet slogans imod G20-topmødet og Nato.
Også adskillige biler og butiksvinduer er blevet smadret.
Et øjevidner fortæller til BBC, at politiet er kørt med hollændervogne og vandkanoner mod demonstranternes officielle lejr i Ganzau syd for Strasbourg.