Peter Gade og Kenneth Jonassen er efter onsdagens overbevisende sejre klat til tredje runde af den danske Grand Prix turnering Denmark Open.
Uden de store problemer tromlede topseedede Peter Gade således hen over landsmanden Jacob D. Eriksen og vandt i to sæt med cifrene 21-18 og 21-7 i løbet af mindre end en halv times arbejde i Århus Atletion.
Også Kenneth Jonassen, der blot har to ugers træning i benene efter sin skade, slap relativt let fra sin andenrundekamp mod Ismael Samam fra Malaysia. Malaysieren blev besejret med 21-12 og 21-13.
Anden runde blev til gengæld endestation for Niels Christian Kaldau, der tabte i to sæt til malaysieren Wong Choong Hann.