Forsvarsminister Søren gade (V) mener ikke, det kan undgåes, at udsendte soldater kommer til skade og får varige mén.
Spørgsmålet er blevet relevant, efter at han i et svar til SF s Villy Søvndal har skrevet, at der indtil videre er 16 danske Irak-soldater, der har fået konstateret varige mén efter at have været i Irak. Søren gade siger:
»Uanset hvor meget vi gør, kan skader ikke undgåes. Men vi skal selvfølgelig gøre alt for at forhindre det,« siger han og understreger, at de 16 registrerede er et foreløbigt antal, da nogle sager endnu ikke er færdigvurderet.
»Men de 16 allerede registrerede er for mange, for min holdning er jo, at én skadet er én for mange,« siger Søren Gade.