I over to måneder har blodet flydt i byen Misrata, hvor oprørerne og diktator Muammar Gaddifis styrker har kæmpet om herredømmet.
Nu har regeringshæren opgivet ævred og har trukket sig væk fra byen. Det Det oplyser Libyens viceudenrigsminister Khaled Kaim til Al Jazeera.
Det er nu lokale stammer, som har kontrollen med byen. Og det er angiveligt på stammernes opfordring, at regeringshæren forlader byen.
"Situationen i Misrata vil blive håndteret af stammerne og befolkningen fra Misrata, ikke den libyske hær," siger Kaim ifølge Al Jazeera.
Nu skal der forhandles om fred i den sønderskudte by.
"Nu lader vi stammerne og indbyggerne tage sig af situationen, om så det betyder forhandling eller magtanvendelse," siger Khaled Kaim.
Og der vil blive taget våben i brug, hvis ikke oprørerne trækker sig ud af kampene i byen.
"Det er givet et ultimatum til den libyske hær; hvis ikke de kan tage sig af problemet i Misrata, så vil folk fra nabobyerne Zliten, Tarhuna, Bani Walid og Tawargha rykke ind og tale med oprørerne. Hvis ikke de overgiver sig, så vil de gå i kamp med oprørerne," siger viceudenrigsministeren.
Det menes, at koste mindst 60 alvorlige kvæstelser hver dag, der kæmpes om Misrati.
Kilde: Al Jazeera.