Det er blevet sværere for Natos styrker i Libyen at ramme Gaddafis tropper.
På det seneste har oprørene i landet klaget over, at omverdenen er blevet mere passiv. Men det er fordi, diktatoren er begyndt at bruge levende civile som dække, der gør det næsten umuligt at bombe, lyder svaret på kritikken.
"Situationen på stedet er i konstant udvikling. Gaddafis styrker ændrer taktik, ved at bruge civile køretøjer, gemme kampvogne i byer som Misrata, og gemme sig bag menneskeskjold," siger Natos talskvinde Carmen Romero til Reuters.
I Frankrig giver udenrigsminister Alain Juppé oprørene ret i, at missionerne i Libyen er i fare for at gå i stå efter, at Gaddafi har rykket sine styrker tættere på den almindelige befolkning.
Oprørene har også undret sig over det tempo, angrebene foregår i. De synes Nato er for sløve til at hjælpe.
Til det svarer øverstkommanderende for de franske styrker, at de gerne ville være hurtigere ude, men at de så vil risikere at såre uskyldige.
Frankrig vil nu tage sagen op med ledelsen i Nato.