Nedskydningen af et jagerfly i Libyen er nu eskaleret til bombardementer og raketangreb på hele Benghazi by.
Det oplyser oprørslederen Mustafa Abdul Jalil til tv-kanalen Al Jazera ifølge BBC.
"Vi står med en katastrofe, hvis det internationale samfund ikke håndhæver resolutionen i FN's Sikkerhedsråd," siger han.
Et jagerfly blev tidligere lørdag skudt ned over Benghazi på trods af en erklæret våbenhvile efter FN's beslutning om en flyveforbudszone.
Libyens leder Moammar Gaddafi hæver, at han ikke er ansvarlig for nedskydningen af flyet.
Imens er hans styrker angiveligt rykket ind i Benghazi. BBC's korrespondent observede lørdag morgen kampvogne på en bro inde i Benghazi.
Flere hundrede mennesker er desuden set flygte mod øst fra byen, der ligger i den østlige del af landet.
USA's præsident Barack Obama sagde tidligere utvetydigt, at regeringstropperne skal stoppe angrebene. Ellers angribe den internationale koalition.
"Gaddafi skal beordre sine tropper til at standse fremtoget i Benghazi. De skal trækkes tilbage fra Ajdabiya, Misrata og Zawiya og genetablere vand-, el- og gasforsyningerne til alle områder," sagde Obama fredag.
Kilde: BBC