Gaddafi-talsmand: Han træder ikke tilbage

En talsmand for Libyens leder Muammar Gaddafi afliver alle rygter om, at han skulle være villig til at trække sig tilbage.
Gaddafi bliver som leder, er den klare melding fra oberstens bagland. Arkiv
Gaddafi bliver som leder, er den klare melding fra oberstens bagland. Arkiv Foto: Scanpix, Reuters

Den klare udmelding fra Gaddafis bagland kommer efter, at den russiske avis 'Kommersant' i dag har bragt en artikel, hvori det fremgik, at Libyens leder ellers var villig til at gå af.

"Oplysninger om at der skulle foregå forhandlinger om Gaddafis tilbagetræden og ønsket om et sikkert tilflugtssted i eller uden for landet er simpelthen usandt," siger talsmand Moussa Ibrahim til Reuters.

Ifølge den russiske avis skulle en højtstående russisk embedsmand have lækket oplysninger om, at den libyske leder ville være villig til at opgive magten i bytte for sikkerhedsgarantier.

"Gaddafi går ikke ind i forhandlinger, det er vores principielle holdning, og fremtiden for Libyen vil blive besluttet af libyere. Gaddafi er en historisk person symbol, og libyere vil dø for at forsvare ham," siger Ibrahim.

Kilde: Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.