Krigen i Libyen breder sig nu.
Gaddafis styrker kæmper ikke bare mod oprørene i Libyen.
Styrkerne har krydset grænsen til Tunesien og har angrebet tunesiske tropper i grænsebyen Dehiba.
Pro-Gaddafi soldater skyder granater ind i byen fra Libyen, hvilket har smadret bygninger og såret mindst én beboer.
Desuden kørte en gruppe af Gaddafis styrker ind til byen i en lastbil i jagt efter libyske oprørere, skriver Reuters.
Nogle af Gaddafis soldater blev dræbt og såret i kampene i Dehiba, siger beboere til nyhedsbureauet.
Oprørerne søger sikkerhed på den anden side af grænsen, men det forhindrer altså ikke styrkerne i at angribe.
De to parter har de seneste dage kæmpet om en strategisk vigtig grænsepost.