Moammar Gaddafi har mistet sin yngste søn og tre børnebørn i et Nato-angreb.
Det oplyser Mouassa Ibrahim, der er talsmand for den libyske regering ifølge Sky News.
"Det var målrettet aktion for at dræbe lederen af dette land," siger Ibrahim.
Oberst Gaddafi og hans hustru var i bygningen lørdag aften. Men begge slap uskadt fra bombeangrebet.
Reportere i området bekræfter, at der har fundet et voldsomt bombeangreb sted.
Udover Gaddafis søn og tre børnebørn blev flere af hans slægtninge såret i angrebet.
Nato har oplyst, at der har fundet et angreb sted mod en "militær kontrol- og kommandocentral i Bab al azizya-området".
Ifølge Sky News er den dræbte søn 29-årige Saif al-Arab Gaddafi, der har fem brødre.
Moammar Gaddafi havde også en adopteret datter, der blev dræbt i 1986 i et amerikansk bombeangreb mod det samme residens, som Nato nu har angrebet.