Muammar Gaddafi talte dunder til befolkningen på Libysk stats-tv, men det meste af tiden blev brugt med at fortælle om egne fortræffeligheder og på det nærmeste afvise, at der overhovedet har været oprørere på gaden.
"De er en gruppe unge mennesker, der er har fået stoffer, alkohol og er blevet manipuleret," sagde Gadaffi ifølge en tolke-oversættelse på TV 2 News.
Muammar Gadaffi, der tog magten i 1969, fremhævede samtidig sig selv som den sande revolutionsleder for det libyske folk.
"Jeg, Gaddafi, er Libyens leder. Jeg er leder af en revolution, vi, Libyen, har sejret over alle andre nationer. Jeg er en hellig kriger," proklamerede diktatoren i den mere end en time lange tale.
Gaddafi og hans regime har det seneste stykke tid været hårdt presset. Senest er landets USA-ambassadør trådt tilbage i vrede over Gaddafis voldelige regime.