Muammar Gaddafi advarer mod, at hans folk vil gribe til våben, hvis der indføres et flyveforbud.
Verdens statsledere vil sætte en stopper for Libyens Muammar Gaddafi ved at indføre et flyveforbud, som skal holde diktatorens styrker væk fra luftrummet.
Men det slipper de ikke godt fra, mener Libyens diktator.
I et interview med tyrkisk tv siger han, at et flyveforbud viser, at udlandets sande interesse er at "stjæle" Libyens olie.
"Libyens folk er klar til at gribe til våben," siger Gaddafi ifølge BBC.
Flere end 1.000 mennesker menes at have mistet livet, siden opstanden mod Gaddafi begyndte for snart en måned siden.
Kilde: BBC