Søndag var Gabriela Rotis med til at skyde Slagelse i sænk sammen med Hypo Niederösterreich, men snart kan hun være med til at bringe succes til Slagelse DT. I hvert fald bekræfter østrigeren overfor Ekstra Bladet, at hun forhandler med Slagelse om en kontrakt. Mere vil hun ikke sige, så længe Slagelse og Hypo er konkurrenter i Champions League.
Samtidig bekræfter Hypo-træner Ryan Zinglersen, at langskytten har bebudet sin afgang med sæsonens udgang. Gabriela Rotis er udset til at efterfølge Bojana Popovic, der skifter til Viborg.