Hvis man samler en flok dybt medfølende mennesker i samme rum, og blot en af dem gaber, så vil de alle sammen gabe i løbet af et øjeblik.
Hvis man derimod samler en gruppe mindre empatiske mennesker i rummet, og en af dem gaber, så kommer vedkommende til at gabe alene.
Ny forskning viser nemlig, at gaben især smitter folk, der kan føle, hvordan andre har det.
Det bliver blandt andet underbygget af, at autister – der kort sagt er lukket inde i deres egen verden – stort set aldrig gaber, når andre gaber.
Storgabende studerende
Forskerne bag undersøgelsen overværede 40 psykologistuderende og 40 ingeniørstuderende, som troede, at de sad og ventede på at deltage i et forsøg. Men selve ventesituationen var forsøget.
Forskerne havde placeret en person i rummet, der gabte 10 gange. Det fik de psykologistuderende til at storgabe, mens det nærmest gik hen over hovedet på de ingeniørstuderende.
De psykologistuderende gabte i gennemsnit 5,5 gange, mens de unge ingeniører gabte 1,5.
Efterfølgende test viste, at de psykologistuderende var mere empatiske.
Der er i øvrigt ingen, der ved, hvorfor vi gaber.
Der har været mange teorier igennem århund-rederne – blandt andet mente mange antikke civilisationer, at sjælen forsøger at undslippe kroppen, når man gaber, men ingen har endnu kunne give et endeligt svar på fænomenet.
En hollandsk forsker, der
muligvis har oplevet mange gabende kvinder i sit liv, fremlagde for
nogle år siden en 464 sider lang rapport der antydede at gabs funktion
kunne være at invitere til sex.
Teorien har ikke vundet almen
udbredelse.