Kaare
Sørensen skriver fra New York.
Vi kender
historien: Stort skib kan
ikke synke, stort skib sejler ind i isbjerg og stort skib synker alligevel.
Historien om
luksusskibet Titanic og dens forlis er genfortalt i adskillige af film,
skuespil og romaner i de seneste knap 100 år.
Og nu
præsenterer forskere fra blandt National Institute of Standards and Technology, så den måske endegyldige forklaring:
Skibets flere
millioner nitter var ganske enkelt ikke gode nok – og de sprang for let, så
snart de blev udsat for hård is og saltvand. Så selvom den berømte isbjerget gjorde udslaget, så var det dårlige materialer, der fik skibet til at synke.
Alt er undersøgt
Forklaringen
kommer efter en grundig gennemgang af 48 nitter fra selve skibsvraget,
computervisualiseringer og dokumenter fra skibsbyggeriet.
For eksempel
dokumenterer forskerne, at direktøren for det irske selskab Harland and Wolff, der
stod bag skibet, på et møde 28. oktober 1911, forklarede, han var bekymret for den meget dårlige kvalitet af nitterne.
-
Bestyrelsen var i krise. Det var konstant stress for at nå at få skibet
færdigt. Når vi ser på papirerne i dag ser det ud til, at manglende kvalitet af
nitterne har været oppe på næsten alle møder, indtil skibet blev færdigt, siger Jennifer Hooper McCarty, en af forskerne.
1500 døde
Den 14. april
1912 sank Titanic på sin jomfrurejse fra England til New York. 1500 mistede livet.
Forskernes ’nitte’-forklaring
er at finde i den nye bog ”What Really Sank the Titanic,” der netop er
udkommet. Og
historierne er begejstret for det, der ligner løsningen på et stort mysterium.
- Det er
dybt fascinerende. Det gør det endegyldigt klart, hvorfor ulykken endte så dramatisk,
siger Tim Trower, fra Titanic Historical Society – en privat forening, der indsamler
oplysninger om skibet, der ikke kunne synke.
Og som alligevel
sank.