Uanset hvor du sætter din stemme, skal du ikke regne med, at de folkevalgte afspejler hverken dig eller mig.

Det viser en spørgeskema-undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt de 804 folketingskandidater. Knap 60 procent eller 474 har svaret på undersøgelsen.

”En politiker adskiller sig på mange måder fra den brede befolkning. Man kan sige, at de, der stiller op til folketinget, er alt andet end almindelig,” slår valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fast.

Kommunikationsrådgiver Niels Erik Folmann, der lever af sin viden om danskerne, siger det samme:

”Feltet af kandidater er meget langt fra at afspejle den almindelige dansker."

Man er klogest på Borgen

Det første område, man kan pege på, er uddannelse.

De fleste kandidater har en uddannelse bag sig. Men kandidaternes uddannelse afspejler ikke den brede befolkning.

”På mange universitets-studier taler man politik, politisk magt og indflydelse. Det gør man groft sagt ikke på et svineslagteri. Det tiltrækker politiker-spirer til disse studier studierne og er med til at give en skævvridning,” siger Niels Erik Folmann, der er en af eksperterne i DR-programmet Kender Du Typen.

Den store forskel

45 procent har en længere videregående uddannelse, og 30 procent har en mellemlang uddannelse.[pagebreak]

Til sammenligning har kun otte procent af danskerne i alderen 24-64 år en længere videregående uddannelse, mens 16 procent sætte flueben ved den mellemlange variant.

”Man kan ikke føre bevis for, at det skaber en anderledes politik. Men nogle vil argumentere for, at sådan noget alligevel spiller en rolle,” siger Roger Buch.

SF har akademikerne

SF er det parti, hvor flest kandidater (17 procent) har en længere videregående uddannelse. Kristendemokraterne har fire procent. Radikale, der ofte beskyldes for at være et akademiker-parti, må nøjes med 14 procent.

”Det er lidt en myte at radikale er akademiker-partiet. De har eksempelvis en masse skolelærere og har en historik højborg omkring Skive, hvor den typiske danskere ikke er universitetsuddannet,” siger Niels Erik Folmann.

DF hapser de faglærte

35 procent af danskerne har en erhvervsfaglig uddannelse som tømrer eller vvs-mand bag sig. Det gælder kun otte procent af kandidaterne.

På uddannelsesområdet stikker DF særligt af. De kan bryste sig af at have 46 procent af samtlige faglærte kandidater.

”DF har en tradition for at udtrykke sig i enkeltsager. Eksempelvis indvandring, grænsebomme og kriminel lavalder. Faglærte danskere er ofte interesseret enkeltsager, og dem er DF verdensmestre i at kommunikere,” siger Niels Erik Folmann.

Papirnussere uden ansvar

37 procent af kandidaterne har aldrig haft lederansvar. De kommer fra en stilling som menig medarbejder i det offentlige.

Det er lidt højere end landsgennemsnittet, der ligger på 33 procents offentlige ansatte.

”Den typiske kandidat ligner jo en person, der føler, at han har fået noget at byde på efter en karriere igennem i det offentlige,” siger Niels Erik Folmann.[pagebreak]

Formentlig spiller det en lille rolle for en kandidats politik, om man er offentlig eller privat ansat, siger Roger Buch:

"Det, der vil afgøre kandidatens holdninger, er, hvilket parti de tilhører. Det vil være den overordnede linje, som en politiker følger, når der skal stemmes ja eller nej i folketingssalen."

Politikere cykler mere end gennemsnittet

Politikerne er langt mere tilbøjelige til at hoppe på cyklen, end danskerne er flest. 40 procent af kandidaterne cykler til jobbet. Det gælder kun 25 procent af danskerne.

”Jeg tror, at mange politikere er bevidst om, at for danskerne signalerer det lederevner, hvis man er i god form. Derfor vil politikerne også gerne optræde i tv-indslag, hvor de løber eller cykler,” siger Niels Erik Folmann.

På cykelfronten vinder Enhedslisten suverænt. Hver femte snupper jernhesten, når de skal på arbejde eller studie.

47 procent tager bilen til og fra arbejde. Det svarer til den gennemsnitlige danskeres trafikvaner.

Hver ottende kandidat fra de konservative, Liberal Alliance og DF bruger bilen til arbejde. De bliver skarpt forfulgt af kandidater fra SF, hvor mere end hver tiende tager bilen.

Kandidaterne elsker fagforeninger

74 procent af folketingskandidaterne er medlem af en fagforening. Tallet ligger en sjat over det danske gennemsnit, der er på 67 procent, hvis man tæller Kristelig Fagforening og Det Faglige Hus med.

”Politikerne er i højere grad end almindelige danskere positivt stemt for fagforeninger. Når man har en overrepræsentation af folk, der er en del af fagbevægelsen, er det en beskyttelse af den danske model,” siger Niels Erik Folmann.

Det er dog den røde, ikke den blå blok, der trækker procenten i vejret.

I blå blok ligger andelen af kandidater, der er medlem af en fagforening således omkring landsgennemsnittet på 60 procent.

Blandt de partier, der peger på Helle Thorning-Schmidt er 87 procent af kandidaterne medlem af en fagforening.

Mange arbejdsløse kandidater tror på Gud

Andelen af arbejdsløse kandidater matcher antallet af arbejdsløse danskere. Fem procent af kandidaterne er således ledige.

Enhedslisten og Kristendemokraterne deler over halvdelen af de arbejdsløse folketingskandidater mellem sig.

At Enhedslisten har mange arbejdsløse kandidater, kan ikke overraske. Men i den kristne lejr vidner det om et markant skift, siger Niels Erik Folmann:

”Kristendemokraterne er en overraskelse. Det har historisk været et parti med kristne familieværdier – hvilket indebær arbejde. Forklaringen er nok, at det er trukket i retning af et enkeltsags-parti med Per Ørum Jørgensen, hvor Kristendemokraterne er blevet talerør for Udkantsdanmark. Her er der mange arbejdsløse."