Flere penge til de mest trængte lande og et højere kreditloft for verdens fattigste lande.
Samtidig bliver der indført sanktioner mod skattely som f.eks. Schweiz og Monaco, mens den finansverdenen må finde sig i mere omfattende overvågning.
Sådan lyder nogle af punkterne i den aftale som verdens 19 lande med størst indtjening og EU torsdag har givet hinanden håndslag på i London.
Samlet set lyder indsatsen, inklusive landenes diverse vækstpakker, på en trillion dollars, hvilket svarer til 5.558 milliarder kroner.
USA's præsident Barack Obama, Storbritanniens premierminister Gordon Brown og Tysklands kansler Angela Merkel er blandt de ledere, der blev enige om at tilføre Den Internationale Valutafond (IMF) ekstra ressourcer på op til 4.100 milliarder kroner.
På et pressemøde redegjorde Premierminister Gordon Brown for aftalen, der også omfatter strengere kontrol med bankansattes løn og bonusser og strammere styring af hedgefonde og kreditinstitutter.
Landene skal desuden have en fælles tilgang til opkøb af bankernes dårlige værdipapirer.
På G20-topmødet blev lederne også enige om at give verdens fattigste lande 270 milliarder kroner i bistand.