Firmacomputeren er til arbejde og ikke til afklædte damer eller mænd.
Det må op imod 20 ansatte hos det australske flyselskab Virgin Blue sande.
De er blevet fyret for at have besøgt hjemmesider mod porno fra deres firmacomputer, skriver flysitet Take Off.
En talsmand fra Virgin Blue, der er Australiens næststørste flyselskab, understreger, at de fyrede ikke har gjort noget ulovligt.
"Men vi har meget klare regler for brug af firmacomputere," siger talsmanden til avisen The Australian.
De fyrede blev fritstillet onsdag.