Dagen lang har der lydt advarsler om færdsel på den usikre is mellem Faaborg og Bjørnø, men alligevel valgte flere at trodse advarslerne.
Derfor måtte politibetjente søndag ud med megafoner og beordrede folk til at forlade isen.
"De blev ude på isen," siger vagtchef hos Fyns Politi, Jesper Pedersen, til dr.dk.
Ordensmagten har forbudt al færdsel på isen i Faaborg Fjord, og i sådan en situation er tilladt at udskrive bøder ud til personer, der trodser forbuddet.
Men så drastisk gik det dog ikke, for først skulle betjentene hivene folkene på land.
"Vi kan ikke håndtere det. Vi kan jo ikke løbe ud på isen for at fange dem," sagde vagtchefen.
Isen knagede og brægede faretruende, og større isflager havde revet sig løs, og på et tidspunkt var op mod 1500 mennesker samlet på isen på en gang.
Lørdag eftermiddag blev en borger i Faaborg nervøs for, at tre personer på en isflage var i nød, og det betød, at en redningshelikopter blev sendt i luften. Ingen var dog i fare.