Politikerne kunne arbejde 30 timer i døgnet, og de ville stadig ikke have handlet anderledes i sagen om underskuddet på en halv milliard, som fra 2002 til 2005 fik lov at bygge sig op i Københavns Kommune.

Det mener professor Jørgen Grønnegård Christensen, som har gransket blandt andet revisionsbetænkninger i sagen.

»De er skrevet i et ekstremt klart sprog. Det har ikke noget med forståelse eller fuldtid at gøre, at man ikke skred ind. Det har simpelthen været ualmindeligt ubehageligt at beskæftige sig med rent politisk,« mener Jørgen Grønnegård, professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet.

Et solidt stykke arbejde

Flere politikere har ellers undskyldt sig med, at det var svært at forstå det sprog, som rapporterne var skrevet i, og at de ikke havde tid til at gå i detaljer. Men rapporterne har brugt normale vendinger som »påtaler skarpt« og »udtaler alvorlig kritik«, og konklusionerne var ofte fremhævede, så professoren giver ikke meget for politikernes undskyldninger.

»Det er ikke detaljer, man let overser. Desuden var sproget det almindelige sprog, som politikere, udvalgsmedlemmer eller borgmestre selv betjener sig af i hverdagen, så det er et solidt stykke arbejde, revisionen har leveret,« siger han.

Udsagnene i de omtalte rapporter skal nu mærkes med en farve, alt efter hvor kritiske de er. Men professoren tvivler på, at det får en større effekt i disse sager end fuldtidsansættelse ville.

»Så har de i hvert fald ikke flere undskyldninger tilbage. Man kan selvfølgelig godt sørge for, at Prins Knud også kan følge med, men det her har været fremlagt i Borgerrepræsentationen og stået i neonfarver, så det er ikke det grundlæggende problem.«