Inden man måske på et tidspunkt mister evnen til selv at tage beslutninger om eksempelvis bankforretninger eller pleje og omsorg, kan man fremover udpege en person, som kan tage over.
Fredag træder en ny lov om fremtidsfuldmagter i kraft. Den giver pårørende mulighed for at sørge for ens økonomiske og personlige forhold, den dag man ikke længere selv kan.
Fremtidsfuldmagterne betyder, at man selv får mulighed for at bestemme, hvem det skal være.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger i en pressemeddelelse:
- Med loven får borgerne nu den tryghed, der ligger i, at man i god tid kan afklare, hvad der skal se, hvis man for eksempel rammes af en demenssygdom, som vi desværre ser stadigt flere danskere blive det.
Det er en rigtig stor fordel, at man inden en demenssygdom tager over, kan vælge en person, man har tillid til, siger Nis Peter Nissen, som er direktør i Alzheimerforeningen.
- Vi kender i dag alt for mange eksempler på, at det har skabt problemer, hvis man ikke i tide har forberedt sig på de her forhold, siger Nis Peter Nissen.
- Det er også vigtigt for de pårørende. Hvis man eksempelvis bor i et hus, som er fælleseje, kan det være meget vanskeligt at træffe økonomiske beslutninger om, hvorvidt man skal sælge huset, når den anden person bliver meget syg, siger han.
Man kan oprette en fremtidsfuldmagt via digital selvbetjening på Tinglysningsrettens internetportal.
For at sikre, at man som fuldmagtsgiveren ikke er under pres eller tvang fra andre, skal man bagefter vedkende sig fuldmagten over for en notar, som er en tjenestemand, der kan bekræfte gyldigheden.
Derefter er fremtidsfuldmagten gyldig. Den er dog inaktiv, indtil der kan blive behov for at sætte den i kraft.
/ritzau/