Den ligger lige til højrebenet: Hvis man ikke har penge på lommen, men gerne vil hjem til Sverige, 'låner' man da bare lige en båd og sejler ud i en af verdens mest trafikerede sejlrender.
Og hvad gør det så, at man oven i købet er stangberuset?
Sådan tænkte en 78-årig svensker tilsyneladende, da han lørdag morgen ganske beruset skulle hjem til Sverige, skriver nordjyske.dk.
Manden gav dog op på halvvejen af den fem kilometer lange ro-tur, og lagde sig til at sove fordi han blev træt.
Angiveligt troede han, at strømmen ville føre ham sikkert hjem.
Politiet har nu sendt den fordrukne sømand tilbage til Sverige - med færgen.