Den 11-årige kamel Gus har nok fået sig nogle ordentlige tømmermænd og en gevaldig mavepine efter den helt vilde julefrokost.
Og hvordan skal man så feste, hvis man er en kamel, hedder Gus og bor i Irland? Først flygter Gus fra den rideskole, der havde købt ham fra sit hjemland, Marokko. Og inden nogen mennesker, når at opdage noget, løber Gus hen til den nærmeste julefrokost, skynder sig direkte i baren og drikker sig fuld i en masse dåser Guinness (som åbnes med fortænderne). Derefter går turen ud i køkkenet, hvor Gus halvvejs spiser, halvvejs ødelægger 200 juletærter, som de inviterede mennesker ellers skulle have haft.
Ved et tilfælde når ingen at opdage Gus? bytur, før der er gået totalt kamel i julefrokosten. Men ifølge nyhedstjenesten AHN skulle de måbende gæster nu have tilgivet festkamelen.