Nu begynder konsekvenserne af atomkatastrofen på det japanske atomkraftværk Fukushima at vise sig.
Havet omkring Fukushima-værket i Japan bliver nemlig mere og mere radioaktivt. Senest er der målt koncentrationer otte gange højere end for bare en uge siden, skriver BBC.
Strålingen fra jod i havet er 1.200 gange højere end sikkerhedsgrænsen tillade. I følge det engelske medie, mener værkets dirftsleder, at det kan være tegn på at en af reaktorerne har taget kraftig skade.
Miljøorganisationen Greenpeace råber nu vagt i gevær og opfordrer de japanske myndigheder til at melde rent flag.
"De japanske myndigheder har både underdrevet helbredsrisikoen og omfanget af den radioaktive forurening, lige siden atomkrisen begyndte. Vi tager nu ud til området ved evakueringszonen for at bevidne krisens omfang og levere uafhængig information som alternativ til de ofte modstridende oplysninger, der er kommet fra myndighederne i de seneste to uger," siger Leder af Greenpeaces team af strålingseksperter Jan van de Putte i en pressemeddelelse.
Greenpeace mener, at den japanske atomkrise minder om Tjernobyl katastrofen, hvor befolkningen blev holdt hen i uvished.
"Nu må de japanske myndigheder, atomindustrien og IAEA holder op med at underspille katastrofens alvor og i stedet begynde at give klar og ærlig besked til den japanske befolkning om de helbredsrisici, de er udsat for ," siger Greenpeaces energiekspert, Dr. Rianne Teule.
Mere en 700 ingeniører arbejder fortsat på højtryk for at få styr på udslippet af radioaktiv stråling.
Kilde: BBC