Fundet for nylig af flere døde eller syge spættede sæler både i Danmark og Sverige var ikke signalet om et nyt udbrud af sælpest.
Det viser undersøgelser nu foretaget i et samarbejde mellem danske og svenske forskere.
- Selvom sælerne havde symptomer, der først lignede sælpest, så er det falsk alarm i denne omgang, siger post.doc Morten Tange Olsen fra Statens Naturhistoriske Museum i København.
- Men dermed ikke sagt, at der ikke kan komme et udbrud senere i år eller næste år.
- For det er nu så længe siden siden, der var sælpest, at kun en lille del af sælerne er resistente, så bestandene er meget sårbare overfor nye udbrud, siger han.
Ifølge forskerne spiller netop resistensen formentlig den vigtigste rolle i forbindelse med sælpest. De seneste store udbrud i 1988 og 2002 er nu så længe siden, at kun ganske få sæler i dag fortsat er immune.
Sælpest er en virus i familie med menneskers mæslingevirus. De spættede sæler får åndedrætsbesvær og opsvulmede øjne og nakker. De får luft i kroppen, så de ikke kan dykke, men ruller afkræftede i vandoverfladen, til de dør og skyller ind på stranden.
Det seneste udbrud i 2002 slog omkring halvdelen af de spættede sæler i Nordeuropa ihjel. Siden har bestanden af spættede sæler imidlertid vokset sig stor igen. I Vadehavet er der nu omkring 30.000 sæler og i Kattegat 15.000. Som altså stort set alle er modtagelig for sælpest.
Forskerne mener, at smitten måske bæres rundt af den store og i disse år også talrige gråsæl, som svømmer meget længere omkring end de spættede sæler.
Da faren altså langt fra er drevet over, er forskerne fortsat interesserede i at at høre om usædvanlige fund såsom flere døde sæler på en kort strækning.
Henvendelser kan ske til DCE-Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum eller Naturstyrelsen.
/ritzau/