Med sine 20 år som vært på TV2 Nyhederne kan man med rette give Jes Dorph-Petersen kælenavnet "Mr. News".
Lørdag den 23. marts fylder han 60 år, men når han tænker over det, så er det først nu, at han endelig har fundet roen i sit liv og sin karriere.
Jes Dorph-Petersen går nemlig ikke længere på job med frygten for, at en chef pludselig finder ud af, at han ikke er en rigtig "Mr. News".
Den frygt har han ellers haft i størstedelen af sit arbejdsliv. Han har haft en følelse af, at folk har troet, han var dygtigere, end han egentlig var.
- Den usikkerhed handler i virkeligheden om, at man altid er bange for at blive afsløret. På nyhederne var jeg blandt andet bange for, at de opdagede, at jeg ikke kunne de fire danske EU-forbehold.
- Jeg har altid været usikker på, hvor god jeg egentlig var. Det er en del af drivkraften, hvis du holder så mange år, som jeg gør. Men i betragtning af, hvad jeg har fået lov til, så er det jo gået fint, siger han.
Den amerikanske psykolog Pauline Clance kalder fænomenet for ”impostor syndromet”. Selv om man tydeligvis er dygtig til sit arbejde, så tvivler man alligevel på sig selv og frygter derfor, at nogen opdager, at man ikke er dygtig.
Når Jes Dorph-Petersen en gang imellem holder foredrag og fortæller om sin usikkerhed, kan han se, at publikum bliver lettede.
- De har det jo også sådan. Jeg spørger: "Kender I det, at man frygter at møde på arbejde, og de opdager, hvor skide dum man er?". Så svarer de alle ja, siger han.
Men han har ikke ondt af sig selv. De mange succesfulde værtsjob er kommet ved, at usikkerheden har drevet ham til at skulle bevise sig selv.
- Drivkraften er også, at jeg er bange for at stoppe, fordi jeg ikke synes, jeg har bevist det hele endnu. I virkeligheden tror jeg, at det har holdt mig kørende, siger han.
- Det har altid ligget i mig, at jeg hver aften lige skulle bevise, at jeg stadig var der. Derfor ville jeg også have programmerne, hver gang der kom noget nyt, siger han.
Jes Dorph-Petersens alsidige karriere har gjort ham til vært på TV2 Nyhederne, "Hvem vil være millionær", Champions League-udsendelserne på TV3+, kriminalmagasinet "Station 2" samt TV2's dækning af de olympiske lege og adskillige royale og politiske begivenheder.
- På mange måder lavede jeg vel for meget. Hver gang sagde jeg: "Den vil jeg også have". Jeg har været som en lille dreng, der stod i slikbutikken og pegede op på tag-selv-hylden. Men jeg fortryder det ikke, siger han.
Når Jes Dorph-Petersen går en af sine mange ture i skoven i sin hjemby, Hellerup, slår det ham, hvor meget han egentlig har opnået. I dag kan han grine lidt af det på en kærlig måde, fordi han har oplevet så meget og slet ikke føler sig færdig endnu.
- Jeg talte engang med Peter Møller (tidligere FCK- og Brøndby-angriber, red.), og han sagde, at han virkelig havde fået det optimale og lidt til ud af sit talent.
- Sådan har jeg det også. Tænk, at jeg har nået så meget. Jeg har bare været det rigtige sted hele tiden. Jeg har fået det optimale ud af mine evner i den her branche, siger Jes Dorph-Petersen.
Og så er der ”Mr. News”-prædikatet. Med over 20 år som nyhedsvært giver det mening, men i virkeligheden er Jes Dorph-Petersen ikke "nyhedsinficeret".
- Jeg er ikke det store nyhedsmenneske. Over middel? Jo, men aldrig sådan nyhedsinficeret, som mange er.
- Jeg elskede at være på nyhederne, og det var der, jeg virkelig følte mig hjemme. Især når de store ting skete, og der var historier, jeg brændte for. Men jeg glædede mig ikke til at interviewe Inger Støjberg - uden at der er noget galt med hende.
- Men slagsmål blandt politikere og forhandlinger om det ene og det andet... Meget af det, kan jeg jo godt se bagefter, er helt ligegyldigt, siger han.
Allerede som barn vidste Jes Dorph-Petersen, at han skulle være journalist. Hans far, Kaj Dorph-Petersen, var redaktør på Hjemmet og Alt for damerne, hvor Jes Dorph-Petersen tit kom på besøg som dreng og sugede til sig af viden og oplevelser og blev introduceret for alverdens redaktører.
- Det var helt fantastisk at komme ind i sådan et journalistisk miljø med fart på. Lige så snart jeg gik derind, var det sjovere, end når jeg var udenfor. Så jeg tænkte meget barnligt: ”Sådan vil jeg også have det”, siger han.
Som 10-årig var Jes Dorph-Petersen bidt af fodbold og løb rundt som bolddreng i Hellerup Idrætsklub. Derhjemme skrev han referater af alle de fodboldkampe, han kunne komme i nærheden af, på en gammel skrivemaskine.
Efter en afstikker til Arkitektskolen i København gik alt som det skulle, da han i andet forsøg kom ind på Journalisthøjskolen. I 1984 forlod han skolen i Aarhus med beviset på, at han var en rigtig journalist.
Men på skolen havde han også mødt en verden, der overraskede ham.
- Jeg har aldrig haft sådan en social indignation eller noget politisk, som jeg gerne ville lave om. Det bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg aldrig har haft, selv om jeg ville ønske, jeg havde.
- Det var ikke min drivkraft. Så jeg fik lidt et chok på Journalisthøjskolen, fordi der var så mange, der virkelig var politisk- og socialt bevidste. Jeg hyggede mig bare, drak øl, havde gode venner og så fodbold på Aarhus Stadion i weekenden. Jeg levede livet, siger han.
Jes Dorph-Petersens referencer til fodboldverdenen er et gentagne element. Han fortæller om den tidligere landsholdsangriber Preben Elkjær, som han bor tæt på i Hellerup, og som han nogle gange møder på gåture i skoven. Så tager de en snak om livet og tingenes tilstand.
Og fodbold er snart det eneste, som Jes Dorph-Petersen ser på tv. Intet kan måle sig med sport på tv, fordi det er uforudsigeligt og kan overraske, forklarer han.
Selv var han i tre år vært på TV3's dækning af den største internationale fodboldturnering, Champions League. I sommeren 2012 afløste han fodboldikonet Peter Schmeichel som vært, og med jobbet fulgte et hav af vidende fodboldseere, der kiggede ham efter i sømmene.
Samtidig var Jes Dorph-Petersen i denne periode presset af, at han for første gang i sit liv var blevet ramt af en depression, og han havde udviklet et alkoholmisbrug.
- Man oplever først, hvordan det er at have det godt, når man har haft det rigtig skidt. Det var den første tid i mit liv, hvor jeg ikke bare var den glade dreng og flød med. Bum, så lå jeg i mørket.
- Sådan en tilstand glemmer man aldrig. Jeg har lært at have sindsro i mit liv. Når det begynder at vippe, får jeg det på plads igen, siger han.
Jes Dorph-Petersen frygtede en smule at blive 50 år. Han forsøgte at skjule, at han blev ældre, men de efterfølgende ti år har vist ham, at man ikke skal frygte alderdommen.
- Jeg er sindssygt barnlig og sidder og ser fodbold og spiser popcorn med min 19-årige søn, der bare synes, jeg også er 19 år. Jeg elsker at lave ingenting. At lade tiden sive, gå ture, sove til middag og sove længe.
- Hvor end jeg gerne ville være sådan en, der gik til spansk hver onsdag eller læste Dostojevskijs samlede værker, så er jeg for rastløs og hygger mig for meget.
- Jeg er stadigvæk en drengerøv indeni. Jeg iscenesætter mig lidt som gammel, når jeg går ud på gaden, men jeg er lige så pinlig og umoden derhjemme, som jeg var, da jeg var 25 år. På en måde er der ikke sket en skid, siger han.
I dag kan man slå over på TV2 og se Jes Dorph-Petersen som vært på "Go' aften Danmark". Et sted, hvor han endelig føler sig helt rolig og tilpas i rollen som vært uden den mindste tvivl på egne evner.
- Det er på en måde det program, der passer mig bedst. Det har faktisk været en genfødsel for mig. Jeg sidder hver aften og glæder mig til at interviewe gæsterne. Det er sjovt, fordi det handler om at få det bedste frem i mennesker, der enormt gerne vil fortælle deres historie.
- Det er først nu, hvor jeg runder det her hjørne, at jeg for første gang i mit liv oplever at være helt rolig. Jeg kan ikke længere lade som om - eller tro - at jeg kun lige er begyndt på en eller anden rejse. Jeg er ved at slutte den rejse. Jeg har lavet det, jeg skulle, siger han.
/ritzau/
Af Louis Beck Petersen, Ritzau Fokus