Danmarks Statistik havde kun lige trykket send for ledighedsstatistikken for januar, inden de første kommentarer fra Dansk Erhverv, CEPOS, Dansk Arbejdsgiverforening og flere banker kom, om at der mangler arbejdskraft i Danmark.
Fælles for dem er, at de gerne ser flere reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det lade sig være højere pensionsalder, lavere overførselsindkomster eller større krav til ledige.
Det er på trods af, at der ifølge Danmarks Statistik er 114.000 ledige i Danmark, der på papiret leder efter et job.
- Det opstår noget friktion på arbejdsmarkedet nu, der belaster virksomhederne. Det begynder at stramme til nu.
- Virksomhederne melder om, at de har svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for, siger arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Peter Halkjær.
Hos Arbejdernes Erhvervsråd ser cheføkonom Erik Bjørsted dog ikke reelle tegn på, at der er flaskehalse, og at mangel på arbejdskraft er et aktuelt, større problem.
- Ud over de 114.000 bruttoledige står der over 50.000 andre ledige bagved, som bare ikke er registreret. Så arbejdsudbuddet er større, end det ser ud i statistikken.
- Normalt vil man også se accelererende lønstigninger, hvis der er mangel på arbejdskraft. Og det har vi ikke, så det indikerer, at det reelle pres på arbejdsmarkedet ikke er så stort endnu, siger Erik Bjørsted.
Han understreger, at presset fint kan opstå. Her fokuserer Arbejdernes Erhvervsråd på, at virksomheder og stat laver langt mere efteruddannelse og flere unge tager en erhvervsuddannelse. Manglen vil nemlig være på faglært arbejdskraft.
Hos Dansk Erhverv kalder man på reformer, der generelt øger udbuddet af arbejdskraft. Det er eksempelvis ved at gøre ledige mere villige til at søge job længere væk fra adressen og at centralisere jobcentrenes indsats.
- Vi har allerede nu virksomheder, der må skrue ned for aktiviteten. Det vil kun blive værre, så vi kalder på initiativer nu, der kan øge arbejdsudbuddet, siger Peter Halkjær.
/ritzau/