Stephen Cummings (Dimension Data) vandt sidste etape efter et flot soloridt, men det er Chris Froome (Sky), der er den store vinder efter afslutningen på det stærkt besatte etapeløb Critérium du Dauphiné.
Det lykkedes nemlig Froome at forsvare sit spinkle forspring og dermed sikre sig den samlede sejr i løbet for tredje gang på fire år.
De to tidligere gange, Froome har vundet Critérium du Dauphiné - i 2013 og 2015 - fulgte han op med en Tour de France-triumf, så briten har fået en optimal optakt til dette års udgave af verdens mest prestigefyldte etapeløb.
Nogen afslappende søndagstur var sidste etape dog ikke for sejrherren, der fik lov til at slide hårdt for pladsen øverst på podiet.
Med 12 kilometer igen stak Alberto Contador (Tinkoff) af fra favoritfeltet på etapens næstsidste stigning i et sidste forsøg på at fravriste rivalen den samlede sejr.
Den spanske veteran fik slået et lille hul og isolerede midlertidigt Froome uden holdkammerater, men Contador slap aldrig afgørende væk.
Kort efter forsøgte Romain Bardet (AG2R) sig, men heller ikke den franske bjergrytter kunne ryste den standhaftige brite af sig, og så kom Froomes hjælpere tilbage og kunne kontrollere løbets sidste kilometer.
På opløbsstrækningen lykkedes det Bardet og Dan Martin (Etixx-Quick-Step) at sætte Richie Porte (BMC) af og skubbe australieren ned fra podiet. I stedet slutter Bardet som samlet toer, mens Martin bliver nummer tre.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.