Der har været mange spekualtioner om, hvad Josef Fritzl, som i 24 år frihedsberøvede og misbrugte sin datter, i sidste ende kan tiltales for ved retten.
Maksimumstraffen for frihedsberøvelse i Østrig er 10 års fængsel - men nu skriver flere østrigske medier, at han kan ende med at blive sigtet for slaveri.
Bliver han dømt for slaveri, vil det i sidste ende give ham en strengere og længere fængselsstraf.
Retssagen mod ham begynder i december, og lige nu forventes det, at tiltalen er klar allerede i september.
Misbrugte datter
Da datteren Elisabeth var 11 år, begyndte faderen Josef Fritzl at voldtage hende. Overgrebene fortsatte ifølge østrigsk politis efterforskning frem til 1984, hvor han bedøvede datteren med æter og spærrede hende inde i kælderen.
Herefter fortsatter han overgrebene og levede et dobbeltliv over for hustruen Rosemarie og resten af familien. I 24 år holdt han Elisabeth fanget i kælderen, hvor hun fødte ham syv børn i fangenskab.