Flere ulykker med ulovligt fyrværkeri og fund af farlige krysantemumbomber - bl.a. i en børnehave i Hillerslev nord for Thisted - får nu politikerne til at tilbyde et frit lejde for aflevering af ulovligt fyrværkeri.
Myndighederne frygter, at der rundt omkring kan ligge flere lagre af ulovligt og lovligt fyrværkeri.
Men nu tegner der sig et bredt flertal til forslaget om en frit lejde- kampagne, der kommer fra Dansk Folkeparti. Det skriver Ritzau. Forslaget får opbakning fra De Radikale og Socialdemokraterne, og dermed tegner der sig et flertal udenom regeringen.
Fristen for lovligt af fyre fyrværkeri af udløb i øvrigt fredag, og fra i dag risikerer man en bøde på op til 2000 kroner for at fyre fyrværkeri af - selvom fyrværkeriet i øvrigt er erhvervet lovligt.