En 26-årig sudansk kvinde, der i maj blev dømt til døden for at konvertere fra islam til kristendom, og som blev løsladt mandag, er blevet anholdt igen, siger en kilde tæt på sagen.
Kvinden er blevet anholdt i lufthavnen, da hun forsøgte at forlade Sudan.
- Den nationale sikkerhedstjeneste tog hende og Daniel, siger kilden om Meriam Yahia Ibrahim Ishag og hendes amerikanske mand, Daniel Wani.
Der var ikke umiddelbart oplysninger om parrets to børn.
Sagen om Meriam Yahia Ibrahim Ishag er blevet fordømt af vestlige regeringer og menneskeretsgrupper.
12 dage efter dødsdommen fødte hun en pige i fængslet, og også hendes 20 måneder gamle datter har været indsat sammen med sin mor og nyfødte lillesøster.
- Hun er nu ude af fængslet, sagde advokaten Mohanad Mustafa mandag.
/ritzau/AFP