Frem mod år 2100 stiger den årlige gennemsnitstemperatur med cirka 3,6 grader over hele landet, og middelvandstanden stiger.
Samtidig bliver vintrene mildere og vådere, og stormfloder bliver mere hyppige.
Sådan lyder nogle af beskrivelserne af fremtidens vejr fra dataportalen Klimaatlas, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) står bag.
Portalen, som går i luften søndag aften på www.dmi.dk/klimaatlas, er åben for alle, men henvender sig særligt til kommuner og andre, der arbejder med planlægning af klimatilpasningsindsatser.
Klimaatlas indeholder data om det forventede fremtidige klima for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod.
Portalen viser resultater for to forskellige scenarier for fremtidens CO2-udledninger: Et højt, hvor vi fortsætter den nuværende udledning, og et lavt, hvor vi tøjler udledningen.
Ifølge Peter Langen, som forsker i klima ved DMI, kommer den primære usikkerhed fra, at man ikke kender fremtidens udledninger.
- I de lave scenarier er der tale om knap 1,9 graders opvarmning, mens det i det høje scenarie er knap det dobbelte, nemlig 3,6 grader, lyder det.
Han forklarer, at Klimaatlas giver det bedste bud på baggrund af en række forskellige klimamodeller.
Resultaterne viser overordnet, at de varme somre bliver varmere, og at de kolde vintre gør det samme.
- Vintrene bliver generelt milde og våde, for der kommer næsten 25 procent mere nedbør over vintermånederne.
- Den gennemsnitlige nedbør stiger også cirka med 13 procent hen over året frem mod år 2100, siger han.
Ifølge forsker og oceanograf ved DMI Kristine Skovgaard Madsen stiger middelvandstanden også over hele Danmark frem mod 2100, men mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland.
- Stigningen er cirka 20 centimeter lavere i Nordjylland end i det sydligste Danmark.
- For det høje klimascenarie i slutningen af århundredet er vores bedste bud på ændring i middelvandstand i København på en halv meter og noget tilsvarende i Aarhus, siger hun.
I de indre danske farvande er kysten meget sårbar, og her vil det blive mere end en gang om året, at vandstanden kommer derop, hvor man ellers kalder det en 20-årshændelse.
Langs Sjællands nordkyst, forbi København og ind i Isefjorden vil det være hvert andet år. I Vadehavet vil det, vi i dag kender som en 20-års stormflod, ske hvert femte år, lyder det.
/ritzau/