Onsdagen byder på meget vand fra oven. Sådan lyder varslet fra DMI, der forventer, at store dele af landet i løbet af dagen kan forvente store regnmængder.
Der forventes at falde mellem 20 og 40 mm i stort set hele landet fra onsdag middag til torsdag morgen.
Kriteriet for kraftig regn er enten 24 mm på 6 timer eller 30 mm på 24 timer.
Den store mængde nedbør skyldes et lavtryk og et tilhørende frontsystem, som i dag bevæger sig ind over landet fra sydvest.
Det kraftige regnvejr har onsdag morgen og formiddag bredt sig ind over Sønderjylland og vil resten af dagen fortsætte til resten af landet.