Det bliver muligvis Freida Pinto, der får æren af at spille med i den næste James Bond-film, hvor Daniel Craig igen er i hovedrollen.
Produceren Barbara Broccoli har nemlig inviteret skuespillerinden fra den Oscarvindende film 'Slumdog Millionaire' til audition som den nye Bond-pige. Det var allerede ved optagelserne til sidste bond-film 'Quantum Of Solace', at Pinto kom på tale.
"Hun var for ung på det tidspunkt til at have rollen som en mulig kærlighedaffære til den hemmelige agent, men hun er blomstret op og er blevet en utrolig smuk kvinde og ville passe perfekt i Daniels Craigs arme," siger en kilde ifølge The Sun.
Den 52-årige instruktør Danny Boyle skal højst sandsynligt stå bag den næste James Bond-film, hvilket vil gøre Pintos chancer endnu større for en filmrolle.