Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen har fået en god begyndelse på grand slam-turneringen French Open.
Sammen med Hsieh Su-Wei fra Taiwan spillede danskeren sig lørdag videre til anden runde i mixeddouble med en sejr på 7-6, 6-4 over den rumænsk/spanske duo Sorana Cirstea/David Marrero.
Frederik Løchte Nielsen, der sidste år blev herredoublemester ved Wimbledon, er den eneste tilbageværende dansker i Paris, efter af Caroline Wozniacki tidligere på ugen blev sendt ud i single.
Foruden mixeddouble er Frederik Løchte Nielsen fortsat med i herredouble.
/ritzau/