Frederik i 8. klasse på Lindevangsskolen i Frederiksberg kommune er ikke i tvivl om, at han kan klare sig selv på arbejdsmarkedet i fremtiden.
- Mine forældre er ikke medlem af en fagforening, for det har de ikke brug for. Jeg tror også, at jeg vil kunne klare mig selv og ikke behøver en fagforening. Hvis man har styr på sit liv, kan man jo godt klare sig selv og forhandle sin egen løn, siger Frederik.
Og så synes den 14-årige dreng også, at det er vildt dyrt at være med i en fagforening.
- Det er jo en ny iPhone om året, udbryder Frederik, da han hører prisen for at være medlem af en fagforening.
Frederik lægger ikke skjul på, at han foretrækker den sidste nye smartphone frem for en fagforening. Og mange af hans klassekammerater har det på samme måde. Blandt elever fra både 8. og 9. klasse, der har besøg af en underviser fra Jobpatruljen, rækker kun seks-syv stykker hånden op, når man spørger om de forestiller sig at være medlemmer af en fagforening som voksne.
Aner ikke om forældrene er organiseret
-Arbejdsgiverne skal jo alligevel overholde loven, lyder det fra Ludvig på 14 år. Ligesom de andre elever tror han, at der er en lovbestemt minimumsløn i Danmark, og at de fleste ting på arbejdsmarkedet er reguleret ved lov.
Avisen.dk er taget med den 25-årige Mads Skipper på skolebesøg på Frederiksberg. Mads Skipper er en en del af den nye 'skolepatrulje', som Jobpatruljen netop har lanceret.
På Lindevangsskolen har 24 elever fra 8. – og 9. klasserne et valgfag, der hedder ’Unges økonomi’ to timer om ugen. Samfundsfagslærer Morten Nørskov vurderede, at det kunne være interessant at få besøg af Jobpatruljen, fordi eleverne med hans egne ord ’ved ufatteligt lidt om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer’.
Det viser sig at holde stik, da Mads Skipper spørger eleverne, hvor mange der har forældre, som er medlemmer af en fagforening. Kun to drenge – tvillinger – ved positivt, at deres mor er medlem af en fagforening.
De andre elever har enten forældre, der ikke er organiserede, eller også har de aldrig talt om det hjemme ved middagsbordet.
- Jeg ved ikke, om min mor er medlem af en fagforening. Det har vi aldrig nogensinde talt om, siger 15-årige Thea.
Kender Krifa for ’nederen’ reklamer
Spørger man ud i klasselokalet, hvilke fagforeninger de kender, står det også sløjt til. FOA er det første navn, der popper op. Så kommer 3F. Og HK.
- Der er også Krifa. De har sådan nogen ’nederen’ reklamer i filmene og radioen,lyder det.
Men ikke desto mindre er det de ’nederen’ reklamer, der får Krifa ind på lystavlen hos de unge. Lærernes fagforening bliver også nævnt. Men alt i alt kender eleverne kun navnet på en håndfuld faglige organisationer.
Mads Skipper, der til dagligt læser på Roskilde Universitet, beretter for klassen om hans første fritidsjob i et supermarked. Da han som servicemedarbejder kom galt af sted og væltede en palle syltede agurker, da de skulle sættes på hylderne.
Glassene med syltede agurker gik i stykker, og den nye og usikre servicemedarbejder Mads Skipper skulle rydde op og vaske gulv. Derefter kom chefen og sagde, at han ville blive trukket i løn for det ødelagte konserves.
- Må man trække en servicemedarbejder i løn efter sådan et uheld? Jeg var ulykkelig, men heldigvis fortalte jeg min far historien. Og han sagde, at jeg skulle prøve at ringe til fagforeningen. Det gjorde jeg, og jeg blev ikke trukket i løn, for det må man selvfølgelig ikke, slår Mads Skipper fast.
Der bliver lyttet til Mads Skippers historier fra det virkelige liv. Også fordi flere af de unge har fritidsjob i SuperBrugsen, Netto og Fakta. Blandt andet pointerer underviseren, at en arbejdsgiver ikke må kræve, at de ansatte selv skal finde afløsere ved sygdom.
Eleverne spidser også ører, da Jobpatruljens udsendte fortæller, at man har ret til løn i oplæringsperioden og en pause efter fire timers arbejde.
En øjenåbner
Da klassen efter en halv times undervisning bliver inddelt i grupper og får et spil, går snakken livligt. Hver gruppe får en bunke kort, hvor der står forskellige rettigheder. Nu skal eleverne vælge, hvilke rettigheder der er vigtigst.
Julie og Laura mener, at det vigtigste er retten til at være medlem af en fagforening. Simon mener, at det er sikkerhed i ansættelsen, og at man har et opsigelsesvarsel og ikke bare kan blive fyret fra den ene dag til den anden. Andre peger på løn under barsel som det allervigtigste.
Da knap to timers undervisning er ved at være slut, giver flere af de unge udtryk for, at de nu ved meget mere om, hvad en fagforening er.
- Det her er en øjenåbner. Nu ved vi meget mere om, hvilke rettigheder man har, og hvad en fagforening kan bruges til, siger 15-årige Cecilie.
Også Nicolai fortæller, at han er blevet klogere.
- Jeg vidste heller ikke, at der var en hotline, som man gratis kan ringe til, hvis man pludselig får problemer. Det er meget rart at vide. Det er en god ide at få en udefra til at komme ud på skolen, mener han.
Nu skriver de opgave om arbejdsmiljø
Samfundsfagslæreren er da også godt tilfreds med udbyttet.
- Det var fint for eleverne at få indblik i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og hvilken rolle fagbevægelsen spiller. Flere elever i 9. klasse har efterfølgende valgt at skrive om arbejdsmiljø i den store obligatoriske projektopgave, de nu skal i gang med, siger Morten Nørskov.
Han mener, at arbejdsmarkedspolitik burde være et obligatorisk emne i undervisningen i de ældste klasser og ikke bare være en del af et valgfag.
Jobpatruljen tilbyder som noget helt nyt besøg på folkeskoler for at undervise de ældste klasser i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer, og hvad en fagforening kan hjælpe med.