En tur til Vietnam og Australien i en mørk og våd november. Det er, hvad kronprins Frederik kan se frem til.
Kronprins Frederik følger en tur til Australien i november sammen med kronprinsesse Mary op med endnu et officielt besøg i Vietnam.
Turen til Vietnam bliver dog uden hustruen. Det oplyser Hoffet i en pressemeddelelse. Til gengæld får Frederik følgeskab af en dansk erhvervsdelegation.
Den officielle anledning for besøget er 40-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Vietnam. Kronprisen skal blandt andet besøge hovedstaden Hanoi i nord og Ho Chi Minh City i syd.
Erhvervsdelegationen vil med mødet forsøge at styrke samhandlen med Vietnam især inden for grøn vækst og fødevarer.