Der er små tegn på en forbedring af situationen mellem Nord- og Sydkorea.
Den nordkoreanske regering har nemlig sagt ja til at mødes med Sydkorea for at diskutere situationen mellem de to lande.
Det spæde tegn på forsoning kommer efter Nordkorea mandag affyrede fem missiler fra landets østkyst. Landet har ellers holdt inde med affyringer i mere end tre måneder.
Nordkorea har accepteret at tale med naboerne i syd omkring praktiske områder, som hvordan man kan samarbejde omkring at forhindre landenes floder i at svømme over, men også mere følsomme emner som genforening af familier, det blev skilt efter krigen i 1950-53, er oppe for diskussion. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
I sidste uge oplyste Nordkorea også, at landet er villig til at genoptage sekspartsforhandlingerne om landets atomvåben, men kun efter direkte forhandlinger med USA omkring fjendtlige relationer.