Der arbejdes i øjeblikket på at få etablerede navne med på sommerens festivaler, og det er lykkes Jelling Musikfestival at skaffe det skotske band Franz Ferdinand, der vil lægge vejen forbi det jyske i slutningen af maj.
"Det er en glæde at kunne præsentere Franz Ferdinand som en headliner i Jelling. Deres tilstedeværelse fuldender et alsidigt og spændende musikprogram på dette års festival, hvor vi glæder os til at give publikum en god blanding af både etablerede bands og spændende nye navne, som er på vej," siger festivalleder Lars Mortensen i et interview på musikfestivalens hjemmeside www.jellingmusikfestival.dk.
Har man lyst til at overvære koncerten med det skotske band med sange fra deres seneste album 'Tonight:Franz Ferdinand', skal man skynde sig, da festivalledelsen varsler udsolgt i den nærmeste fremtid.