Franskmanden Martin Fourcade er helt suveræn ved det igangværende VM i skiskydning i Holmenkollen-skiområdet nær Oslo.
For fjerde gang i lige så mange forsøg kunne Fourcade lade sig hylde som vinder ved VM, da han torsdag var hurtigst i mændenes individuelle konkurrence.
På VM's åbningsdag torsdag i sidste uge var Fourcade en del af den vindende franske mix-stafet, mens han i weekenden fulgte op med en sejr på både sprinten og jagtstarten.
Fourcades vindertid torsdag var fem sekunder hurtigere end den næsthurtigste, østrigeren Dominik Landertinger, på de 20 kilometer med fire indlagte skydninger.
Østrigeren Simon Eder kom i mål i tredjebedste tid. Han var lidt over 14 sekunder fra guldet.
Fourcade understregede sin overlegenhed, da han havde én forbier i skydningen. Alligevel var han hurtigere end de to østrigere, der begge skød fejlfrit.
Legenden Ole Einar Bjørndalen, der tidligere ved årets VM har vundet to sølvmedaljer, havde en dårlig dag. To fejl i skydningen kostede ham, og han kom i mål i 17.-bedste tid. Bjørndalen var tre minutter langsommere end Fourcade.
Dermed blev det ikke til VM-medalje nummer 43 i denne omgang for nordmanden, der har bebudet, at han stopper karrieren efter VM.
Fredag og lørdag afvikles henholdsvis damernes og herrernes stafet, mens VM afsluttes søndag med massestart for både damer og herrer.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.