De franske styrker, der kæmper mod militante islamister i Mali, vil trække sig ud af landet i slutningen af april.
Det siger den franske premierminister, Jean-Marc Ayrault.
Ifølge premierministeren mødes politikerne i Nationalforsamlingen og Senatet på mandag for at diskutere den franske militæroffensiv i det vestafrikanske land.
- Det sker, selv om vores soldater vil begynde at vende hjem fra slutningen af april, siger Jean-Marc Ayrault.
Frankrig involverede sig militært i Mali i januar for at hjælpe maliske regeringsstyrker med at tvinge islamistiske oprørsgrupper ud af det nordlige Mali.
Islamisterne havde inden da kontrolleret store dele af området i næsten et år.
/ritzau/AFP