Det franske politis aktionsstyrke GIPN stormede kort før middag den skole i Frankrig, hvor en 17-årig dreng bevæbnet med to sabler havde forskanset sig med seks børnehave-børn som gidsler.
Det oplyser den franske tv-station NF1 News.
Kort forinden ankom en række ambulancer og brandbiler til skolen, der er totalt afspærret af politiet.
Der er endnu ingen oplysninger om, om nogle er blevet såret eller dræbt ved stormen på skolen.
Den 17-årige gidselmand er angiveligt psykisk syg, og var i behandling for sin sygdom.
Med i aktionen var da også to psykiatriere, meddeler tv-stationen.
Manden tog i morges en hel børnehaveklasse og deres lærerinde som gidsler, men har efterfølgende ladet 14 børn gå.
Myndighederne har endnu ikke ville oplyse om mandens krav i forbindelse med gidseltagningen, men har bekræftet, at 'han ønsker noget'.
I første omgang hed det sig, at manden var bevæbnet med ninja-sværd - men ifølge franske medier er er dog ikke tale om de kendte, japanske sværd - men i stedet om to sabler.